Det bedste ved vinteren er tanken om at lyse langsomt vender tilbage, en fin tekst om det spæde forårs kommen.

Hej Krista
Er det, det indre der fryser og kalder på hjælp, eller er det kroppen? enkel billeder af en verden udelukkende bestående af kolde eller fjerne ting og en krop og en sjæl der behøver varme og nærhed. Dejlig enkelhed.

Astrid

Hej Kristiane
Du maler en verden for mig med dine ord, jordbundet og enkelt men samtidig fløjet helt op over skyerne.

Astrid

hej Jacob
For mig er dit digt en flot beskrivelse af at finde hjem, finde vej, finde sig til rette, ikke nødvendigvis konkret men kunne lige så godt være et sted i ens inderste. Der er dog en ting der undre mig! hvad er kikkertens strube? Det skurer lidt i mit øre og passer ikke rigtigt ind i dine andre ellers malende billeder.
Hilsen Astrid

Hej Leea smukt digt med en klar udsigelse, med en finurlig fortællervinkel med et jeg der har adgang til hendes tanker.
Du skal dog tænke på det er et digt og spare på dine ord i hvert fald i den form du har valgt, eksempelvis behøver vi ikke både vide hun står foran spejlet og at hun kigger ind i spejlet foran hende, vær kort og præcis så kommer digtet til at stå knivskarpt. din læser behøver ikke få det hele forærende.

Hilsen Astrid

Hvad er det de venter på bedre tider? det næste liv? Det at blive løftete lidt op fra alt elendigheden af kærligheden, af det at elske, blive elsket og blive set på med andre øjne. Meget smukt, brutalt, stemningsfyldt og sæbnesvangeret digt. tanke vækkende, giver mig det jeg behøver for at sætte mine tanker igang, men giver mig alligevel intet forærende. smukt!

en fin, nærmeste sukkende, konstaternde og længselsful beskrivelse af lykken. den indeholder alle de klassikse billeder af lykken som flygtig, timelig, varm, bild og lys og minder mig lidt om nogle linjer af storm P jeg engang læste:

Jeg ville ønske, jeg var to små hundevalpe, så jeg kunne lege med hinanden.

Fordi det lige som din beskrivelse af lykken giver mig et billede af en dejlig sommer dag :)

fantastisk, ginialt, jeg bliver fuldkommet revet med, du bringer tåre i mine øjne ved det nærmest lidt for lykkelige billede af en perfekt sommerdag og får mig til nærmest at skrige i panik ved tanken om at dette galnsbillede ikke er ægte, og denne sommerdag måske aldrig vil eksistere for det digter jeg du efter få linjer får mig til at holde af.

et lille men kunne være at du skal passe på dine ord, det er et digt og det skønne ved digte er at de sige alt med få ord, det er skønt med alle detaljerne og stemningsbillederne, men pas på de ikke gør digtet for tungt.

fantastisk gribende!

Du tager mig med i dit eget univers får mig til at føle. den første strofe får mig til at frydes ved tanken om en klukkende bæk og en frodig natur. de næste strofer giver mig en klump i halsen og jeg ser det smukke og romantiske billede fra første strofe smulre væk mellem mine hænder. Fantastisk hvordan du får budskabet om milijø pakket ind i dit helt eget eventyrs univers.

Fantastisk stemning og fantastiske billeder, du har en fed intertextualitet der sætter scenen og skaber fundement for selvestemning og billederne i dit digt. og samtidigt kommer der for mig helt tydeligt et budskab frem, en historie og tilgivelse og hævn, fantastisk flot!

Fantastisk digt der fortalte mig en historie om erfaringer, de gode dem man brænder sig på om dem man allerhelst ville have ungået. Du får fortalt mig dte på en fortryllende og fængende måde der holder mig fast i dit univers mens jeg læser.

men der er nogle små ting dre genere mit øje og min tinge når jeg læser det op, for mig personligt betyder det meget at et digt er flydende, men det at du har undladt at bruge så mange linje skift gør mig i tvivl om rytmen, for til tider er kommaere bare ikke nok så linjeskift gør underværker.

men ellers tak for en fortryllende rejse

Venlig hilsen Astrid

Det er et finurligt lille digt, få ord der giver mig en masse indtryk og billeder, det første billede jeg får er billedet af en gråvejrsdag, pågrund af linjerne

vinduet dugger
og
jeg går ud af min grå dør

det minder mig om regnvejsdag og fulgten fra den ved hjælp af et varmt bad, men så kommer linjen badet er koldt og fungere ikke i sammenspil med min første opfattelse fordi, koldt vand ikke dugger på runden, så derfor kommer jeg videre til en kold solrig vinter morgen, hvor dugget ikke er på badeværelses vinduet, og så er det at linjerne: vandet drypper og jeg går ud af min grå dør, fortæller mig om kulde, kedsomhed, ensformighed og forfald.

Et lille digt der lader alt tilbage til mine tanker

Fantastisk smukt!!!

Hilsen Astrid

Dit digt bunder i en historie om dig selv, en historie om din musik smag, men du får mig med og mens jeg læser digtet er det ikke kun din egen musiksmag digtet handler om for mig men tusind andre ting som er min historie, på den måde bliver din historie til min oppe i mit hoved hjulpet på vej af dine ord. Smukt og elegant

Er enklet og fangende, ikke lige til at slippe, når man først er gået i gang med at tæke vil man finde meningen bag. Tænkte lidt på det trivielle derr fylder så meget det ikke længere er til at overhøre, så det næsten bliver som totur

smukt og enkelt. Du male et smukt billede af en sol rig sommer morgen i mit indre, uden hverken at bruge ordet sommer eller sol, du giver en plads til at male billeder i ens indre med ud spring i dit digt. Smukt!

Tanke vækkende og smukt, men er nu et rim som jeg syntes virker søgt og genere mit øje

Gad vide hvor verden den slutter
gad vide hvorfor der er piger der ikke sutte

Verset et fyldt med store spørgsmål, som vi nok alle har tænkt over, men syntes ikke rigtig linje to passer ind, som om den kun er der for at det skal rime.

Men er jo kun min mening og på bortset fra det er det en af de digte men ville øsnke aldrig ville ende. Godt skrevet!